Opmåling til rullegardiner med snoretræk

Trin 1 – Brug et målebånd til at måle vinduet. Mål først bredden i toppen af vinduet, dernæst i midten og til sidst i bunden.

Trin 2 – Notér det mindste mål. Træk derefter 2 cm fra dette mål. Dette gøres for at sikre, at gardinet ikke ridser vindueskarmen ved brug. Dette er det færdige mål for gardinets bredde.

Trin 3 – Gør derefter det samme med højden. Mål fra toppen af vinduet ned til bunden af vindueskarmen og læg 10-15 cm til. Vi anbefaler at have en lille rulle stof i bunden af gardinet på mindst 10 cm. Dette giver gardinet noget mere tyngde og stabilitet, så det bliver lettere at rulle op og ned.

Hvis dine mål er 90cm i bredden og 120cm i højden vil de mål du skal angive være:
90cm – 2cm = Færdigt bredde mål 88cm
120cm + 10cm = Færdigt højde mål 130cm

På grund af gardinets opbygning kan vi desværre ikke altid garantere at ramme målene 100%. Der kan være en fejlmargin på op til 0,5 cm i bredden og et par cm i højden. Dette skyldes at trådene i vævningen kan være i vejen for beskæringen i bredden og tyngdekræften påvirker højden.

Se instruktionsvideo herover. Den er på på engelsk. Hvis den ønskes med danske undertekster, skal den åbnes i Youtube, hvor dette kan tilvælges.

Opmåling til rullegardiner med kædetræk – indvendig montering

Trin 1 – Brug et målebånd til at måle vinduet. Mål først bredden i toppen af vinduet, dernæst i midten og til sidst i bunden.

Trin 2 – Notér det mindste mål. Det er det mål vi kalder murmålet.

Trin 3 – Derefter måles højden. Mål fra toppen af vinduet ned til vindueskarmen. Dette er gardinets højde.

Indtast murmålets bredde samt højden når du bestiller gardinet med kædetræk.

Check venligst om der er plads til montering af gardinet i vinduesrammen. Husk at tage højde for håndtag eller andet der kan sidde i vejen.

Bemærk at stoffet er mindre end murmålet, så der vil være ca. 2-2,5 cm. luft i begge sider af stoffet ud til vindueskarmen. Dette er primært til beslaget.

 

Se instruktionsvideo herover. Den er på på engelsk. Hvis den ønskes med danske undertekster, skal den åbnes i Youtube, hvor dette kan tilvælges.

Opmåling til rullegardiner med kædetræk – udvendig montering

Trin 1 – Brug et målebånd til at måle vinduet. Mål først bredden i toppen af vinduet, dernæst i midten og til sidst i bunden. Notér det bredeste mål og læg derefter 10 cm til. 

Trin 2 – Derefter måles højden. Mål fra toppen af vinduet ned til vindueskarmen. Dette er gardinets højde. Hvis du ønsker det længere, angiver du bare det. 

Indtast det bredeste mål (plus de 10 cm ekstra), samt højden når du bestiller gardinet med kædetræk.

Hvis du har en vinduesramme omkring vinduet, så skal du justere bredden herefter, så beslagene og gardinet enten hænger ovenpå rammen eller ved siden af. Kontakt os hvis du er i tvivl.

Se instruktionsvideo herover. Den er på på engelsk. Hvis den ønskes med danske undertekster, skal den åbnes i Youtube, hvor dette kan tilvælges.

NYHEDSBREV B2B
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få informationer omkring nyheder og lagerstatus.

NYHEDSBREV
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få informationer omkring nyheder samt lagersalg.